Blodprøve for flere kræftformer nåede ikke sit vigtigste screeningsmål

Det mest overskriftsvenlige resultat var færre diagnoser i stadie IV. Men det på forhånd fastlagte hovedspørgsmål var et andet: Mindskede den ekstra test kræft i stadie III og IV tilsammen? Efter tre årlige screeningsrunder gjorde den ikke.

Det engelske NHS-Galleri-forsøg fordelte tilfældigt 142 250 personer på 50–77 år: Blodet fra 71 122 blev testet, mens blodet fra 71 128 blev opbevaret, og de fik sædvanlig behandling. Testen blev lagt oveni; den blev ikke undersøgt som erstatning for etableret screening.

For tolv på forhånd udvalgte kræftformer fik 706 i testgruppen og 688 i kontrolgruppen en diagnose i stadie III eller IV. Incidensrateratioen var 1,03 (95% konfidensinterval 0,92–1,14; P=0,63). Det primære resultat viste ingen reduktion.

Stadie IV alene, et vigtigt sekundært mål, blev diagnosticeret hos 342 mod 397 personer (rateratio 0,86; 95% konfidensinterval 0,74–1,00). Signalet bør følges, men ændrer ikke det negative primære resultat og dokumenterer endnu ikke færre kræftdødsfald.

Under 1% af deltagerne havde forsøgsrelaterede bivirkninger; ingen var alvorlige. Der mangler mere viden om dødelighed, efterfølgende undersøgelser, psykiske følger og mulig overdiagnostik. Resultaterne gælder denne test, disse tolv kræftformer og denne aldersgruppe i England, ikke enhver beslutning om screening.

Tumor Board-perspektiv, ikke et live-kørselsresultat: Forestil dig en symptomfri 60-årig, der spørger, om overskriften betyder, at blodprøven kan erstatte almindelig screening. Det er et spørgsmål om befolkningsscreening, ikke et behandlingsforløb. Forsøget undersøgte et tillæg til sædvanlig behandling og besvarer ikke spørgsmålet om erstatning. Dette er et redaktionelt udkast til drøftelse, ikke individuel rådgivning.